Følg os

Vilkår og retningslinjer

Betaling og afbudspolitik

Hos Klatring Bornholm ønsker vi at give dig en positiv oplevelse både før og under turene. Vi forstår, at livet kan byde på uforudsete ændringer, og derfor har vi skabt en afbudspolitik, som giver dig fleksibilitet, samtidig med at vi kan sikre vores forberedelser og ressourcer.

Betaling:

Opkræves betaling ikke under booking, betales der ved ankomst. Vi modtager betalingskort, MobilePay og kontanter. 

Afbud mere end 7 dage før turen:

Hvis du vælger at afmelde dig din tur mere end 7 dage før den planlagte afgang, vil du modtage en fuld refundering af det beløb, du har betalt.

Afbud mellem 7 og 3 dage før turen:
Hvis du afmelder dig mellem 3 og 7 dage før turen, vil du modtage 75 % af det betalte beløb tilbage. Dette giver os mulighed for at dække nogle af de faste omkostninger, som opstår ved planlægningen af turen.

Afbud mindre end 3 dage før turen:
Hvis du afmelder dig mindre end 3 dage før turen, kan vi desværre ikke tilbyde refundering. Vi anbefaler, at du undersøger mulighederne for at overføre din deltagelse til en anden person eller benytte vores ombookingsmuligheder (se nedenfor).

Ombooking:
Hvis du ønsker at ombooke til en anden dato, er vi fleksible! Du kan ombooke din tur uden gebyr, forudsat at det sker mindst 3 dage før turen. Hvis du ombooker tættere på turens afgang (mindre end 2 dage før), vil vi tage et administrationsgebyr på 100 DKK.

Udeblivelse:
Hvis du ikke møder op til turen uden at informere os på forhånd, kan vi desværre ikke tilbyde refundering eller ombooking. Vi anbefaler, at du kontakter os, hvis du har nogen problemer med at deltage.

Minimum antal deltagere:
Klatring Bornholm kan selv afgøre minimumsantallet for at en tur vil blive arrangeret. Typisk vil der være minimum 2 deltagere. Små bookinger vil derfor kunne opleve at blive ringet op for ændringer eller aflysning af deres booking.

Højdeskræk – Pengene Tilbage Garanti:
Hvis højdeskræk sætter ind ved klippekanten og forhindre deltagelse fuldstændigt, refunderes det fulde beløb for den pågældende person.

Garantien bortfalder ved afgivelse af gruppetilbud og skræddersyede kurser/ture.

Force Majeure:
I tilfælde af uforudsete hændelser, som ligger udenfor vores kontrol (f.eks. ekstremt dårligt vejr, naturkatastrofer, epidemier, krig eller andre hændelser, der gør turen umulig at gennemføre), vil vi gøre alt for at finde en løsning, der passer dig, herunder tilbyde ombooking eller refundering af det fulde beløb.

Hvordan anmoder du om afbud eller ombooking?
For at anmode om afbud eller ombooking bedes du kontakte os ved at svare på din bookingbekræftelse på mail eller ringe på 93607119 og oplyse din bookinginformation.

Ansvar og samtykke

Klatring Bornholm holder et højt niveau i sikkerhedsudstyr, vedligehold, instruktørernes uddannelse og udførelse af aktiviteterne. Det er vores mål at skabe gode oplevelser i trygge og sikre rammer. Aktiviteter i naturen er dog ikke uden risici, læs derfor følgende:

  1. Ansvar for personskader og ulykker
    Jeg er opmærksom på, at deltagelse i udendørs aktiviteter såsom klatring, rappelling eller andre aktiviteter, som tilbydes af Klatring Bornholm, kan medføre risiko for skader på personer og ejendom, sidstnævnte dækker f.eks. tabte mobiltelefoner. Jeg accepterer og forstår, at jeg som deltager har et ansvar for at følge instruktørens instruktioner, og at Klatring Bornholm ikke er ansvarlig for nogen form for personskader, ulykker eller dødsfald som følge af uagtsom færdsel og handlinger udført på eget initiativ og uden instruktøren anvisning eller samtykke.
  1. Sundhed og fysisk form
    Jeg erklærer, at jeg er i tilstrækkelig god fysisk form til at deltage i den aktivitet, jeg har tilmeldt mig, og at jeg ikke lider af nogen sygdomme eller helbredsmæssige tilstande, som kunne udgøre en risiko for min egen eller andres sikkerhed. Jeg forstår, at jeg selv er ansvarlig for at informere Klatring Bornholm om eventuelle helbredsmæssige forhold, der kan påvirke min deltagelse.
  2. Forsikring
    Klatring Bornholm har tegnet lovpligtig ansvarsforsikring gennem TopDanmark, som dækker virksomhedens ansvar overfor gæsters deltagelse i de udbudte aktiviteter.
  3. Forholdsregler og sikkerhed
    Jeg forpligter mig til at følge alle sikkerhedsinstruktioner og regler, som bliver givet af instruktørene under aktiviteten. Jeg accepterer, at turarrangøren har ret til at afbryde min deltagelse i aktiviteten, hvis jeg ikke overholder sikkerhedsprocedurerne eller udviser hensynsløs adfærd, der kan udgøre en fare for mig selv eller andre.
  4. Aflysning eller ændring af turen
    Jeg forstår, at Klatring Bornholm kan være nødt til at aflyse eller ændre turen af hensyn til sikkerhed, vejrforhold eller andre uforudsete omstændigheder.
  5. Billeder og medieoptagelser
    Jeg giver samtykke til, at Klatring Bornholm kan tage billeder og videoer under aktiviteterne, og at disse materialer kan bruges til markedsføring eller andre formål uden kompensation.
da_DKDansk